Bluesette er en familieejet pandekage diner, hvor vi tilstræber at lave de bedste pandekager vi overhovedet kan. Pandekagerne er en variant af den franske Crêpe, men de fleste opskrifter har vi selv udviklet.

Sundhed, allergi-venlighed og miljømæssig bæredygtighed betyder meget for os. Derfor er vi yderst omhyggelige i vores valg af råvare og sætter altid kvalitet over pris. Vi forsøger at tage hensyn til alle og tilbyder pandekager, der er Glutenfri, sukkerfri, laktosefri, æggefri, vegetariske, veganske eller palæo. Alle pandekager serveres på klimaneutrale tallerkner af enten palme og sukkerrør.